Setting

Jorden Forfra er et scenarie, der finder sted i en postapokalyptisk fremtidsverden. Du bliver en del af Projekt Jorden Forfra, hvor deltagerne har meldt sig mere eller mindre frivilligt og hvis primære mål er, at etablere den første spinkle civilisation på Jorden, der indtil nu har været ubeboelig. Scenariet starter kort efter ankomsten til Jorden. Det er disse frivillige vi følger over de første 30 timers tid på Jorden.

Forhistorie

Space Station 16 er én ud af 50 europæiske rumstationer skabt til at redde menneskeheden. For knap 130 år siden var jorden så hårdt ramt at stråling, at mennesket var nødsaget til at flygte. De 50 europæiske stationer rummede til sammen 5.000.000 mennesker, nøje udvalgt efter gener, samt en række udvalgte dyr. Over årene mistede SS16 kontakten til de andre rumstationer, senest SS47 for et par år siden. Ud af de oprindelige 100.000 bor der i dag knap 71.000 mennesker på SS16.

Der er tidligere blevet nedsendt dyr til Jorden – 1. nedsending. Disse blev monitoreret og efter man konstaterede at de kunne overleve, sendtes et hold mennesker af sted – 2. nedsending. For nyligt blev endnu en nedsending annonceret. 3. nedsending skal assistere den lille gruppe, der allerede er på jorden.

Samfundsstruktur på SS16

De forskellige space stations  udviklede forskellige magt- og samfundsstrukturer. Systemet om bord på SS16 er blevet udviklet i løbet af de første par årtier efter evakueringen af Jorden og har været umuligt at reformere – højst sandsynligt fordi de der sidder på magten, har det godt med systemet som det er. Samfundet er opbygget omkring tre kaster og denne struktur gennemsyrer alt fra fødsel til død.

De tre kaster er tre skarpt opdelte sociale institutioner. Øverste kaste er Exolante, under dem står Serpientes og allernederst står Servix.

Servix: Langt den største af de tre kaster. Myrerne, som de ofte kaldes i daglig tale, er arbejdere og håndterer alt praktisk, manuelt og beskidt arbejde. Dette indebærer oftest reparationer på maskineri, rengøring og andet lignende arbejde. Ss16 vrimler med Servix der i alle døgnets timer foretager reparationer og generelt sørger for den daglige drift.

Servix om Exolante: Guld skinner kun så længe at nogen pudser det.
Servix om Serpientes: Ingen kan læse med fedtede briller.

Serpientes: I virkeligheden er De Kloge, som nogen kalder dem, ikke nødvendigvis mere intelligente end alle andre. Dog de er født med ret til uddannelse. Således kan en Serpeinte være læge, sygeplejerske, ingeniør, pædagog, lærer, laborant, jordemor, molekylærbiolog m.m. På baggrund af denne uddannelse ved de væsentligt mere end den menige Servix og har ligeledes flere rettigheder.

Serpientes om Exolante: Alle har brug for en leder, ingen har brug for en tyran.
Serpientes om Servix: Alle har brug for hænder.

Exolantes: En Exolante er en leder. I alle tilfælde hvor der er grund til samarbejde, er der behov for en leder. Selv rengørings-Servix har behov for at blive ledt og det er åbenlyst, at deres leder ligger meget lavere i Exolantes interne hierarki, end den leder der styrer gen-laboratoriet med tusind arbejdere. Det er Exolantes der, på trods af at være den mindste kaste, sidder tungt på magten på SS16.

Exolante om Serpientes: Med den rette leder kan selv en gås blive en ugle.
Exolante om Servix: Med den rette leder kan selv en abe lære at spille skak.

Politiske hierarki: SS16 ledes af Senatoren, der er valgt af Senatet. Senatet består af 6 Exolantes og 1 Serpiente. Alle medlemmer har én stemme. Det er aldrig set at Serpiente-repræsentanten er blevet valgt til Senator. Alle Exolantes har én stemme når der skal vælges repræsentanter til Senatet.

Serpientes har organiseret sig i et lignende arrangement internt i kasten. Her findes et råd med 7 medlemmer, som leder til dagligt og vælger hvem der skal være deres repræsentant i Senatet. Medlemmerne i Serpientes’ Råd vælges årligt, hvor hver Serpientes har én stemme hver.

Ét af Senatsmedlemmerne har det særlige ansvar at være talerør til Servix. Myrerne har hver én stemme til at pege på en repræsentant for dem. Denne repræsentant har ugentlige møder med Senatsmedlemmet.

Ro og orden

Alle er underlagt  lovene om bord på SS16.

SS16 opretholdes lov og orden af et vagtkorps af dertil trænede Servix. Alle højere stillinger i Lictores, som korpset er navngivet, bestrides dog af personer fra Exolantes, som har modtaget en art militærtræning – disse kaldes officerer.
Selvom Lictores-korpset består af Servix, så betyder det ikke, at enhver fra en højere kaste kan åle sig udenom fx en anholdelse.  Det er dog betydeligt nemmere at snakke sig ud af en tvist, hvis man er fra en højere kaste og bestikkelse og forskelsbehandling lever i stor stil. Frygten for at ens fejltrædelse skal bringes videre op i systemet, bidrager til at bestikkelse florerer både mellem vagterne og andre Servix, samt mellem medlemmer af de øvrige kaster og især officererne.

SS16Hierariki

Ægteskab og reproduktion

På trods af affolkningen om bord på SS16, besluttede Senatet for ganske nyligt at bibeholde to-barns-politikken der dikterer, at et ægtepar kun må få to børn. Skilsmisse er ikke lovligt – et ægteskab er for livet. Ægteskab må kun ske mellem to fra den samme kaste. Reproduktion er kun tilladt i et officielt indgået ægteskab.

Genetisk match: Serpientes har gjort det muligt at få foretaget en genetisk test. Denne test kan finde mulige partnere til genetisk optimalt afkom. Børn med disse uindavlede gener har en særlig social status på SS16. Match’ning giver derfor den eneste legitime mulighed for at gifte sig over sin kaste. I det hele taget er der særregler for matchede par – disse vedtages afhængig af det enkelte pars situation. Den part i et matchet ægteskab der er lavest, flytter op til partnerens kaste. Matchning er så dyr en procedure, at forældre i arbejderkasten må spare op hele livet for at få råd til, at matche et enkelt af deres børn.

Teknologi

Scenariet foregår på jorden og det følgende er derfor primært for at få en fælles forståelse for hvordan hverdagen så ud på SS16. Scenariet har ingen indbyggede scifi-elementer som sådan.

SS16 er gammel og slidt, eftersom det ikke er muligt at skaffe nye råmaterialer. Derfor var teknologien, da stationen blev bygget, meget lig den vi ville kunne bygge i dag. Jern, jern og rør, ledninger og svag belysning præger hverdagen om bord.
Der vil være meget begrænset teknologi til stede til scenariet – laptops, mobiltelefoner og andet er nærmest ikke eksisterende på SS16 og vil ikke være en del af spillet.

Der vil ikke være skydevåben og deslige i spil – dog eksisterer de i meget begrænset mængde om bord på SS16. De er låst væk og de færreste har nogensinde set et rigtigt skydevåben.

Vi har ladet vores ideer om udseende af SS16 inspirere af skibende Millinnium Falcon (Star Wars) og Serenity (Firefly) bare i kæmpe målestok.

Indside space ship

01.jpg

Rumskib