Praktisk

Lokation

Moselund Spejdercenter
Århusvej 8, 8382 Hinnerup, Danmark

Selve spillet foregår udendørs.

Pris

400 kr.

Dato

D. 9. september kl. 17 til d. 11. september kl. 14.
Der spilles fra kl. ca. 20 fredag til alle er gået i seng natten til søndag – forventet spiltid er ca. 30 timer.

Ankomst og afgang

Ankomst senest kl. 17 fredag. Herefter går vi i gang med briefing og aftensmad i hytten.
Søndag vil blive brugt på en lækker morgenmad og til at rydde op i området. Der er tidligst afgang kl 14. Vi håber dog at alle vil blive og feste med os søndag aften (se længere nede), Der er mulighed for at overnatte til mandag indendørs i hytten.

Kalender

Aldersgrænse

Du skal være minimum 18 år for at deltage.

De tre S’er

Sove: I er selv ansvarlige for ingame at bygge overhæng el. andet at sove under. I får ikke adgang til spilområdet før I går ingame omkring fredag kl. 20. Alle byggematerialer vil være til rådighed.

Skide: Der vil være adgang til træk og slip toiletter afsides fra spilområdet. Vi opfordrer alle til at tisse i området – betragt det som en del af oplevelsen. Man kunne jo grave et ingame toilethul eller være kreativ.

Spise: Vi er ikke interesserede i sultne spillere. Der vil være rigeligt mad! Dog er det nok ikke til Jorden Forfra du skal have den kræsne mave med – vær klar på at blive budt lidt af hvert. I laver selv mad i området af ressourcer I finder i spillet. Der vil ikke blive taget hensyn til allergier fra vores side.
Fredag aften og søndag morgen vil I blive bespist offgame.

Pakkeliste

I forhold til hvad I skal pakke, er der visse restriktioner. Du skal medbringe:

  1. Sovegrej – du skal selv kunne bære grejet ind i spillet på en praktisk måde (100 meter)
  2. Ingame rygsæk der kan indeholde alle dine ejendele – allerhelst sort
  3. Kostume: Praktisk sort tøj og mørke sko/støvler
  4. Ekstra sokker og undertøj
  5. Tandbørste, -pasta + evt. -tråd
  6. Evt. fornødenheder som kontaktlinser eller medicin.

Kassen

Skulle I have lyst til at have mere med end de ting der er listet op ovenover, så har I her muligheden. Brug en 20’er på posthuset på at købe en papkasse (max bæreevne på 1 kg, max cirkamål: 20x18x12 cm) eller find en 1-liters plastikbøtte frem. Kassen skal males sort. Har du ikke mulighed for selv at male, kan der lånes spraymaling af os fredag til papkasserne – vi må håbe at det kan nå at tørre inden spilstart, plastikbøtterne kan højst sandsynligt ikke, så mal dem hjemmefra.

KassenFyld kassen med ting du synes din rolle kunne finde på at tage med. Husk nu, at I bor på en rumstation! Kassen er således din rolles eneste mulighed for at vælge privat oppakning, ud over det der udleveres på SS16 (ovenstående Pakkeliste). Så føler du behov for at have en hårbørste, deodorant, billede af en god ven/barn/kæreste, neglesaks, snacks eller andet med, så skal det i kassen. 

Reglen er at kassen skal kunne lukkes ordentligt – vi vil tjekke alle kasser ved ankomst. Effekter der kan bryde den primitive illusion kan blive beslaglagt indtil søndag.

Offgame grej

Skulle du have brug for at få opbevaret en tændt mobiltelefon, så kan den ligge hos os i hytten. Alt andet offgame grej (ure, mobiler, smykker og andet) vil ligeledes blive opbevaret hos os.

Efterhygge

Søndag vil blive brugt på at spise lækker morgenmad og derefter rydde op. Det er muligt at blive til mandag og drikke nogle øl i hytten – såfremt der skulle blive penge til overs i vores budget, vil blive brugt her på at indkøbe pizza til os. Maden til efterfesten er således ikke indregnet i scenariebudgettet og det kan være du selv skal spytte lidt i.

Vi sælger tyske øl til indkøbspris.